Vilde Frang og Thomas Søndergård

 

To tidligere modtagere af Dronning Ingrids Hæderslegat med fuld gang i hver sin internationale karriere har sat hinanden i stævne til denne festkoncert med Tivolis Symfoniorkester. Samtidig bliver dette års prismodtagere afsløret, når Dronning Ingrids tre døtre overrækker priserne.

Overrækkelse af Dronning Ingrids Hæderslegat

Stenhammar: Excelsior
Korngold: Violinkoncert
Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, Espansiva

Vilde Frang, violin
Aileen Bramhall Itani, sopran
Andreas Landin, baryton
Tivolis Symfoniorkester
Dirigent: Thomas Søndergård

VILDE FRANG

Vilde Frang er født i Norge i 1986 og fik sin koncertdebut som bare 12-årig med Oslo Philharmonic Orchestra og dirigenten Mariss Jansons. Hun er uddannet fra Barratt Due Musikkinstitutt i Oslo, på Musikhochschule Hamburg og Kronberg Academy i Tyskland. I 2007 debuterede hun med London Philharmonic Orchestra og blev straks geninviteret til en koncert i 2009 med dirigenten Vladimir Jurowski i Royal Festival Hall, der blev fulgt op af en recital i legendariske Wigmore Hall.

Vilde Frang rejser som solist over det meste af verden - fra Europa til Asien og har til dato udgivet tre koncert-cd’er senest en indspilning med DR SymfoniOrkestret og dirigenten Eivind Gullberg Jensen, hvor hun spiller Tjajkovskijs og Carl Nielsens violinkoncerter (EMI 2012). Men hun er også en dedikeret kammermusiker med tilbagevendende gæstebesøg ved kammermusikfestivalerne i bl.a. Schleswig-Holstein, Gstaad, Verbier og Luzern. Vilde Frang har et nært samarbejde med violinisten Anne-Sophie Mutter, med hvem hun har turneret i Europa og USA med Camerata Salzburg og Bachs dobbeltkoncert. Vilde Frang spiller på en Jean-Baptiste Vuillaume-violin venligst udlånt af Anne-Sophie Mutter Freundeskreis Stiftung. Vilde Frang modtog Dronning Ingrids Hæderslegat i 2009.
Vilde Frangs hjemmeside

THOMAS SØNDERGÅRD

Thomas Søndergård tiltræder i sæson 2012/2013 som chefdirigent for BBC National Orchestra of Wales og som første gæstedirigent for Royal Scottish National Orchestra. Han har tidligere vret chefdirigent og kunstnerisk konsulent for det norske radiosymfoniorkester 2009-2012. Thomas Søndergård har i sæson 2012/2013 engagementer med bl.a. Seattle Symphony, Junge Deutsche Philharmonie, Oslo Filharmonikerne, Orchestre National du Capitole samt en række projekter med BBC National Orchestra of Wales og Royal Scottish National Orchestra. Han er fast tilbagevendende gæst med bl.a. Kungliga Filharmonikerna i Stockholm, det svenske radiosymfoniorkester, Rotterdam Philharmonic, Ottawa Symphony Orchestra og DR SymfoniOrkestret.

Søndergård står i sæson 2012/2013 i spidsen for Janáceks Den fiffige lille ræv på Det Kongelige Teater i København og Puccinis Turandot på Kungliga Operan i Stockholm. Hans indspilning med Vilde Frang (violinkoncerter af Sibelius og Prokofjev, udgivet på EMI i 2010) blev modtaget varmt af pressen, og hans seneste cd med det norske radiosymfoniorkester (Poul Ruders’ 2. klaverkoncert) blev nomineret til en Gramophone Award. Thomas Søndergård modtog Dronning Ingrids Hæderslegat i 2011.

 

Billetter

Pris kategorier
  • A 395 DKK
  • B 295 DKK
  • C 255 DKK
  • D 150 DKK
Plus gebyr
Årskortrabat
  - 15% med Tivoli årskort

Dato og Tid

Hvor
Tivolis Koncertsal
Hvornår

Event har fundet sted

    Medvirkende

    Vilde Frang, violin
    Aileen Bramhall Itani, sopran
    Andreas Landin, baryton
    Tivolis Symfoniorkester
    Dirigent: Thomas Søndergård

    Program

    Stenhammar: Excelsior
    Korngold: Violinkoncert
    Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, Espansiva